Sådan vælger du den rette varmluftpistol
Varmluftpistoler, eller varmepistoler, skyder en luftstråle ud, som kan rettes mod et specifikt punkt eller område. De kan opnå meget høje temperaturer og anvendes blandt andet til at fjerne farver, krympe slanger, optøning af rør, smeltning af metal og plast eller til at sammensvejse forskellige materialer. Varmluftpistoler kan også kombineres med forskellige typer af udskiftelige dyser.
Der findes flere typer af varmluftpistoler med forskellige funktioner, og de kan desuden kombineres med forskellige udskiftelige dyser. For at vælge den rette varmluftpistol til dit projekt skal du tænke på, hvilke funktioner og egenskaber du har brug for.
Effekt
Varmluftspistoler med høj effekt giver en kombination af høj lufttilførsel og høj temperatur. Det bevirker, at du kan arbejde hurtigt og effektivt på større flader, for eksempel når du fjerner farve. Varmluftpistoler med en lav effekt kan give høje temperaturer, men har en lavere lufttilførsel, hvilket gør, at det tager længere tid at dække samme flade.
Regulerbarhed
Regulerbare varmluftpistoler kan indstilles på flere forskellige temperaturniveauer. Det gør det enklere at arbejde med opgaver og materialer, som kræver specielle temperaturniveauer, og mindsker risikoen for at skade materialet.
Lufttilførsel
Varmluftpistolens lufttilførsel angiver, hvor meget luft den blæser ud per minut. En lav lufttilførsel er ofte koblet til en lavere temperatur. Hvis du derimod skal tænde grillen eller fjerne farve fra en større flade, har du brug for en høj lufttilførsel.
Temperatur
Varmluftpistolens højeste respektive laveste temperatur afgør, hvilke opgaver den kan anvendes til. Du har brug for en varmluftpistol, som giver en høj temperatur, hvis du eksempelvis skal sammenlodde metalrør eller fjerne ukrudt. Optøning af rør og fjerning af klistermærker er eksempler på opgaver, som kræver en lav temperaturindstilling.
Vores sortiment af varmluftpistoler og dyser
Læs mere:
Guide: Sådan vælger du den rette dyse til din varmluftpistol
Inspiration: Anvendelsesområder for varmluftpistoler
Guide: Temperaturindstillinger til forskellige projekter